Jeg kan kun give artiklen ret i, at vi er blevet meget kræsne og stiller høje krav. Det gælder både, når vi kikker profilerne igennem, men også når vi mødes første gang.
Når man mødes og det gælder både på en bar, en aftenskole, til sport eller via en datingside, så har man alle antenner ude. Man ser på håret, påklædningen, højde og drøjde. Også personens job, bolig, interesser, familie og venner bliver vendt i hjernen.
Jeg har selv været på nogen dates. Man tænker en lille stille tanke omkring det, at skulle kysse personen. Og det er, nu taler jeg for mig selv, sjældent man ved første møde, har vildt lyst til at tænke intime kys.
Hvis personen har en forkert udtale, eller snakker om de forkerte emner. Snakker meget eller lidt. Ja alt bliver vendt….
Måske giver man det trods alt en chance, og mødes igen. Men mange gange får personen kun to chancer.
Jeg har en sød veninde. Hun har været på over tyve dates. Hver gang sagde hun ved datens ende, “vi kan godt ses igen, men kun som venner”. Der var dog få, der fik flere chancer. Men efter et par møder, ville hun afslutte det.
Den sidste fyr, så hun flere gange. Men ind imellem skrev hun desperate beskeder om, at hun syntes, han var kedelig, flad og andre negative ting. Jeg gav hende hver gang besked på, at give ham en chance til. Vi må mødes flere gange for at nå ind til personens indre. For at mærke hvem det i virkeligheden er, der sidder over for os.
Vi er blevet alt for hurtige til at give pil ned. Det tager tid at finde en ægte personlighed, som måske er gemt lidt væk. Ikke alle åbner op med det samme.
Min veninde gav fyren flere chancer og i dag er han blevet manden i hendes liv. Hun har aldrig haft det så dejligt, som hun har det med ham.
Så et godt råd er….giv hinanden en chance og vær tålmodig. Ægte kærlighed ligger i hjertet og ikke i tøjet, jobbet eller hvordan man ser ud.
